4 typer hundetræning, som alle kan deltage i4 typer hundetræning, som alle kan deltage i

Categories:

Alle der har en hund, kan drage fordele af, at deltage i en eller flere former for hundetræning. Det giver en tættere bånd mellem ejer og hund. Det giver muligheden for at blive en del af nogle fællesskaber, hvor alle har samme interesse: hunde og hundetræning. Du har endda mulighed for at vinde i konkurrencer, og opnå enormt imponerende resultater, hvis du er rigtig garvet og målrettet.

Her er 4 eksempler på hundetræninger, som alle kan deltage i, og som helt sikkert vil være noget af en oplevelse!

Almindelig lydighedstræning

Lydighedstræning er nok en af de mest almindelige former for hundetræning, som alle hunde (og hundeejere) bør undersøge nærmere. Træningen er lige nøjagtig hvad navnet antyder: træning af lydighed, så du og din hund forstår hinanden….og din hund lystrer.

Der findes lydighedstræning på mange forskellige hold, som ofte er fordelt over flere niveauer. Det kan være alt lige fra hvalpetræning, hvor hvalpen er med første gang, til avanceret lydighedstræning, med unikke kommandoer og imponerende resultater.

En stor del af holdende med lydighedstræning er såkaldt ”hverdagslydighed”, hvor man arbejder på forholdet/båndet mellem hund og hundeejer. Du vil få en hund som er enormt lydighed i hverdagen, og altså kan lidt mere end bare ”sit”, ”dæk” og ”kom” – selvom det selvfølgelig er en god start! Du finde alle hundetrænere i Danmark her: hundiverset.dk

Rally hundetræning

Kort fortalt, er rally en meget aktiv form for hundetræning, hvor hundeføreren med hunden gennemfører en ’forhindringsbane’ på bedst mulig vis. Dette er en populær hundesport mange steder i verden og kræver et rigtig godt samarbejde mellem hund og hundefører. Oftest er det organisationer, som kan tilbyde rally hundetræning, hvor man skal være medlem.

Udover at det giver et rigtig godt samarbejde, så er rally også rigtig god motion for hunden, som jo løber og hopper rundt, samtidig med, at der bliver lyttet.

Træning i sporsøgning

Det er ikke nogen hemmelighed, at hunde er ekstremt gode til at bruge deres næser. Det siges, at hundes næse er 1000x mere sensitiv end menneskers næse – det er en hel del. Derudover elsker hunde også at bruge deres næse, og kan blive voldsomt dygtige til at finde forskellige ting. Når du træner sporsøgning, vil du træne din hunds evne til at følge et spor, og finde frem til der, hvor genstanden/personen er, medmindre sporet forsvinder (naturligvis).

Individuel og privat træning

Privat hundetræning bliver også tilbudt af rigtig mange hundetrænere. Det er især rigtig godt, hvis du har en hund, som har en specifik problemstilling, og/eller skal have hjælp til en helt specifik adfærd. Uanset om det er fordi din hund har været udsat for traume, skal have en ekstra hjælpende hånd til træningi at være alene hjemme, kan du finde en hundetræner, som kan hjælpe dig med netop dette.